Sikkerhed
Jeres tickets handler tit om ting, der ikke skal ud til alle. Her står, hvad vi gør for at passe på dem, sagt uden omsvøb. Hvilke oplysninger vi gemmer, og hvor længe, står i privatlivspolitikken.
Forbindelsen
- Al trafik til hjemmesiden og dashboardet er krypteret (https). Siden kan ikke åbnes uden.
- Vi henter ingen scripts, skrifttyper eller sporing fra andre firmaer. Det eneste, der hentes udefra, er profilbilleder fra Discord.
- Siden kan ikke vises inde i en anden side, og kun vores egne scripts må køre på den.
Login på dashboardet
- I logger ind med Discord. Vi ser aldrig jeres adgangskode til Discord, og jeres to-trins-login hos Discord gælder også her.
- Kun dem med rettigheden "Administrer server", eller en rolle, serveren selv har valgt, kan åbne en servers dashboard.
- Linket fra kommandoen
/dashboarder personligt, virker én gang og udløber efter 10 minutter. - Alt, der ændres på dashboardet, står i serverens ændringslog med navn og tidspunkt.
Jeres data
- Data ligger hos Hetzner Online GmbH (Finland).
- Der tages backup hver dag. Backups gemmes højst i 14 dage. Kopier, der forlader serveren, er krypteret, så kun vi kan åbne dem.
- Et transcript åbnes med et link med en lang, tilfældig nøgle, som ikke kan gættes. Transcripts vises ikke i søgemaskiner.
- I kan til enhver tid bede os slette alle serverens data, og en enkelt person kan få sine oplysninger udleveret eller slettet.
- Vi sælger aldrig oplysninger og viser ikke reklamer.
Det kan I selv slå til
På dashboardet under Indstillinger → Sikkerhed. Det hele er gratis.
- Kræv login for at åbne transcripts: så kan kun den, ticketen tilhører, og jeres staff læse et transcript. Et link, der er delt ved en fejl, er ikke noget værd for andre.
- Slet gamle transcripts af sig selv: efter 30, 90, 180 eller 365 dage. Jo mindre der ligger, jo mindre kan slippe ud.
- Kræv to-trins-login for at åbne dashboardet: kun dem med to-trins-login på deres Discord-konto kommer ind.
- Besked ved følsomme ændringer: serverens ejer får besked, når en anden ændrer adgang, roller eller sikkerhed.
Betaling
Betaling for Premium går gennem Stripe. Kortoplysninger tastes hos Stripe og når aldrig vores server.
Driften
- Adgang til driften kræver adgangskode og to-trins-login. Følsomme handlinger, som at hente en backup eller slette data, kræver en kode igen.
- Alt, der gøres i driften, står i en log, hvor linjerne er kædet sammen, så en ændring af loggen bliver opdaget.
- Adgangskoder gemmes aldrig, kun en beregnet værdi, der ikke kan regnes tilbage. Nøglerne til to-trins-login ligger krypteret.
- Serveren installerer selv sikkerhedsopdateringer, har en firewall og kan kun åbnes med en nøgle, ikke med en adgangskode.
- Systemet kontrollerer sig selv flere gange i døgnet: backup, certifikat, kendte huller i de programdele, vi bruger, og at koden på serveren er præcis den, vi har lagt ud.
- Hver ny udgave gennemgår flere tusinde automatiske prøver, før den lægges ud.
Har du fundet et sikkerhedshul?
Skriv til ticketsystem.support@gmail.com. Fortæl, hvad du har fundet, og hvordan vi kan se det samme. Vi sætter pris på, at du siger det til os først og giver os rimelig tid til at rette det, før du fortæller andre om det. Prøv ikke at åbne andres data, og gør ikke noget, der forstyrrer tjenesten.
Kontaktoplysningerne står også i filen security.txt, som er det sted, sikkerhedsfolk kigger først.