Hjælp og vejledning
Her står, hvordan du kommer i gang, hvordan en ticket virker for dit staff, og svar på det, folk oftest spørger om. Finder du ikke svaret, så skriv til os. Det står nederst, hvordan.
Kom i gang på fem minutter
- Tilføj botten til din serverTryk "Tilføj til Discord" på forsiden, og vælg din server. Du skal have rettigheden "Administrer server".
- Åbn dashboardetSkriv
/dashboardpå serveren, og tryk på knappen i svaret. Du kommer ind uden at logge ind nogen steder. Linket er personligt, virker én gang og i ti minutter. - Lad botten sætte det opPå Oversigt vælger du jeres staff-rolle og den kanal, panelet skal stå i, og trykker "Sæt det hele op". Botten opretter en kategori til tickets, en log-kanal og et panel med en knap.
- Prøv en ticket selvTryk på knappen i panelet. Der kommer en privat kanal, som kun du og jeres staff kan se. Luk den igen, og se transcriptet.
- Gør det til jeres egetUnder Kategorier kan du vælge en færdig skabelon, fx til FiveM, community eller shop, og rette navne og spørgsmål. Under Send panel vælger du tekst og banner.
Sådan virker en ticket
For brugeren
Brugeren trykker på en knap i panelet og svarer på jeres spørgsmål, hvis I har nogen. Så oprettes en privat kanal, som kun brugeren og jeres staff kan se.
Når ticketen lukkes, kan brugeren få en kopi af samtalen i en privat besked og give en bedømmelse fra 1 til 5 stjerner.
For staff
Claim viser, hvem der har taget ticketen. Knappen 🛠️ Staff åbner en menu, som kun staff kan se: flyt til en anden kategori, send et hurtigsvar, sæt prioritet og mærker, tilføj en bruger, indkald brugeren eller spørg "Er det løst?".
De fleste af tingene kan også gøres med kommandoen /ticket og fra fanen Tickets på dashboardet.
Når en ticket lukkes og slettes
En lukket ticket kan åbnes igen. Når den slettes, forsvinder kanalen i Discord, og samtalen gemmes som et transcript: en side med hele samtalen, også billederne. Transcriptet finder I under Tickets på dashboardet og i jeres transcript-kanal.
Opsætning
Skal jeg logge ind med Discord?
Nej. Skriv /dashboard på din server, så får du et personligt link, der åbner dashboardet direkte. Du kan også logge ind med Discord på hjemmesiden, hvis du hellere vil det. Vi får aldrig din adgangskode, og vi kan ikke skrive eller læse beskeder som dig.
Hvilke rettigheder skal botten have, og hvorfor?
Botten beder om det, den skal bruge til tickets: se kanaler, administrere kanaler og deres tilladelser (for at oprette private ticket-kanaler), sende og administrere beskeder, indlejre links, vedhæfte filer, læse beskedhistorik (til transcripts), tilføje reaktioner, bruge eksterne emojis, nævne roller (for at pinge staff) og skifte sit eget kaldenavn.
Den beder ikke om Administrator.
Knappen virker ikke, eller botten svarer ikke. Hvad gør jeg?
Åbn Oversigt på dashboardet, og se boksen "Tjek opsætning". Den kigger selv efter de typiske fejl: en manglende rettighed, en kategori der er fuld eller slettet, en rolle der ligger over bottens egen, eller et panel der er væk. Ved hver ting er der en knap, der fører hen til det sted, den rettes.
Er botten helt væk, så se driftsstatus.
Hvem kan se en ticket?
Brugeren, der oprettede den, de staff-roller I har valgt under Indstillinger, og personer med "Administrer server". En kategori kan have sine egne staff-roller, fx så kun admins ser unban-ansøgninger.
Kan andre end mig bruge dashboardet?
Ja. Under Indstillinger vælger du, hvilke roller der har adgang, og hvad hver rolle må: fx kun se tickets, eller også ændre opsætningen. Kun personer med "Administrer server" kan købe Premium og ændre, hvem der har adgang.
Hvad er mærker, og kan brugeren se dem?
Mærker er jeres egne etiketter på tickets, fx Fejl, Betaling eller Klage. Staff sætter dem i staff-menuen eller på dashboardet, og under Tickets kan I filtrere på dem og se, hvad folk oftest skriver om. Brugeren ser dem aldrig: de står hverken i ticketen eller i transcriptet.
Kan jeg flytte opsætningen til en anden server, eller gå tilbage til en tidligere?
Ja. Under Indstillinger → Gem og hent opsætning kan du hente indstillinger, kategorier, hurtigsvar og mærker som en fil og lægge den ind på en anden server. Roller og kanaler findes igen på navnet.
Samme sted gemmer Ticket System selv en kopi, før opsætningen ændres, så du kan gå tilbage med ét tryk, hvis noget blev ødelagt.
Hvilke sprog findes botten på?
Dansk og engelsk. Du vælger sproget for din server under Indstillinger, og alt, botten allerede har sendt, skifter med. Hjemmesiden og dashboardet følger den besøgendes eget sprog.
Premium og betaling
Hvad er gratis, og hvad koster Premium?
Gratis-planen har det grundlæggende til en mindre server og kan bruges, så længe du vil. Premium giver blandt andet ubegrænsede kategorier og paneler, egne spørgsmål, automatik, åbningstider og staff-statistik. Prisen og hele sammenligningen står på forsiden under Priser.
Hvordan virker de 14 gratis dage?
Nye servere får Premium gratis i 14 dage, uden kort. Bagefter fortsætter serveren på Gratis af sig selv, og intet bliver slettet. Prøven gives én gang pr. server, og en ejer kan få den på én server hvert halve år. Er serveren under 7 dage gammel, eller ejerens Discord-konto under 30 dage, starter prøven af sig selv, når den er gammel nok.
Hvordan opsiger jeg Premium?
Gå til Abonnement på dashboardet, og tryk "Administrer abonnement". Dér kan du opsige, skifte kort og se kvitteringer. Premium gælder den periode ud, du har betalt for.
Intet bliver slettet, når Premium stopper. Premium-funktionerne sættes på pause og er der igen, hvis du opgraderer senere.
Gælder Premium for alle mine servere?
Nej, Premium købes til én server ad gangen. Har du flere servere, kan de have hver sin plan.
Dine data
Hvad gemmer I?
Serverens opsætning, oplysninger om jeres tickets og de transcripts, botten laver. Vi sælger ikke data og viser ikke reklamer. Det hele står i privatlivspolitikken.
Hvad sker der, hvis jeg fjerner botten?
Serverens data gemmes i 90 dage, så alt er der, hvis du tilføjer botten igen. Derefter slettes det automatisk. Vil du have det slettet med det samme, så skriv til os.
Kan jeg fjerne gamle tickets og transcripts?
Ja. Under Tickets på dashboardet kan slettede tickets fjernes helt fra historikken, sammen med deres transcript og billeder. Det kan ikke fortrydes.
Kontakt
Skriv til os under Support på dashboardet. Så kan vi se, hvilken server det handler om, og du får svaret både på dashboardet og som privat besked i Discord. Du kan også skrive til .
Vi beder aldrig om din adgangskode til Discord eller om koder fra din telefon. Får du en besked, der gør det, er den ikke fra os.